Odder
 

Sideaktivitet - En verden af elektronisk lyd

Hvis man tænder for radioen i dag, er det næsten umuligt ikke at støde på sære lyde, der ikke er lavet af akustiske instrumenter. Om det er en dyb fed bas, en fløjlsblød klangflade eller en rumpistol, så kommer det sikkert fra en synthesizer. Synthesizeren danner lyde ved hjælp af elektronik, knapper og tangenter.

Workshoppen SYNTHESIZER udforsker mulighederne inden for elektronisk generet lyd med et fokus på synthesizer-instrumentet. Synthesizeren kan lave de vildeste, særeste, smukkeste lyde. Den er i “familie” med klaveret i form af de sort-hvide tangenter, men der er tilføjet diverse drejeknapper og fadere, der kan manipulere lyden.

Til workshoppen vil vi blive klogere på:
- Instrumentets opbygning: Hvordan bliver lyden dannet?
- Dannelse af typiske lyde: Vi skal lære selv at sammensætte den lyd vi skal bruge
- Samspil: Hvad gør man når man skal spille med andre?

- En gennemgang af forskellige instrumenter: Hvilken synthesizer skal man vælge?
Gennem forklaringer og fælles udforskning vil vi blive klogere på den mærkelige størrelse;
Synthesizeren.

Fakta

Underviser: Mathias Jæger

Dato: 3. oktober 2019

Tidspunkt: 08.30, 11.00, 12.10

Sted: Vitapark - Smedeværkstedet